Cole nærmer sig comeback
Den tidligere engelske landsholdsspiller skiftede denne sommer fra West Ham til Aston Villa, hvor han endnu har sin debut til gode. Cole har nemlig siddet udenfor med en skade i hele opstarten, men nu er der lys for enden af tunnelen.
Aston Villa-manager Paul Lambert bekræfter, at Joe Cole er blevet sin skade kvit, hvorfor han snart vil være at finde på Villa-mandskabet. Den tidligere Norwich-manager slår samtidig fast, at Cole stadig er sulten efter at spille fodbold på højeste niveau:
– Joe Cole er desperat efter at spille fodbold efter hans skade.
– Cole har stadig rigtig meget at bidrage med til holdet på trods af sine 32 år.
Joe Cole afslørerede kort efter sit skifte til Aston Villa, at han også havde tilbud fra Qatar og USA, men at lysten til at spille i Premier League var for stor. Valget af Aston Villa glæder manager Paul Lambert:
– Joe Cole kunne have gået efter pengene og taget til USA, men han valgte Aston Villa i stedet, hvilket jeg er utrolig glad for.