Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cole: Efter Conte, så er Mourinho årets manager

23.05.2017 Kl. 18:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For de fleste fans og eksperter afgøres Manchester United og manager José Mourinhos grad af succes i denne sæson af onsdagens Europa League-finale mod Ajax Amsterdam.

For den tidligere Premier League-stjerne Joe Cole, der spillede under Mourinho i flere år hos Chelsea, så har den portugisiske manager dog allerede været en succes – uanset onsdagens resultat:

– Jeg tror ikke bare, at han bliver en succes – han er allerede en succes, siger joe Cole til Goal og uddyber:

– Jeg har set mange tidligere spillere kritisere ham, men han er en succes. Hvis han vinder Europa League, så vil jeg gå så langt som at sige, at han, efter Conte, er årets manager i England. At vinde to trofæer med den gruppe spillere og tilmed komme i Champions League er en stor præstation. 

– Så kan det godt være, de slutter som nummer seks. Men de kommer langt i Europa og det var europæisk fodbold, der gjorde kampe som den uafgjorte mod Swansea så svær.

– Hvis de ikke havde været i Europa eller var røget tidligt ud, havde de vundet sådan en kamp mod Swansea og så var de sikkert endt som nummer fire alligevel, siger Cole.

Manchester Uniteds Europa League-finale mod Ajax sparkes i gang onsdag klokken 20.45 på Friends Arena i Stokholm. Kampen kan ses på 6'eren.

Annonce