Colback regner ikke med vinterskifte
Sunderland har haft en svær sæson, og er placeret nederst i tabellen, men alligevel forventer profilen Jack Colback at blive, trods interesse fra andre klubber.
Jack Colback har været et af få lyspunkter i en sæson, hvor Sunderland har haft store problemer med at skrabe point sammen i Premier League, og som konsekvens agerer prygelknabe i ligasammenhæng.
Den rødhårede midtbaneslider har tilmed kontraktudløb den kommende sommer, men trods interesse fra klubber som West Brom og Swansea forventer han ikke at forlade Sunderland i dette vindue.
– Jeg forventer stadig at være her, når januar slutter, rapporterede 24-årige Colback til The Journal.
– Transfervinduet har intet at gøre med os spillere. Det er folkene i toppen, der tager sig af de sager, og os spillere må bare komme videre med vores fodbold.
Med nederlaget til Aston Villa på nytårsdag, har Sunderland nu fire point op til den rigtige side af stregen.