Clemence: Sherwood skal fortsætte
Klubben har førhen udtrykt deres intentioner om at genoverveje Sherwoods position efter sæsonens afslutning, men tirsdag afslørede Ajax, at Spurs havde henvendt sig angående manager Frank De Boer.
Tottenham var hurtige til at afvise påstanden, men Clemence, som spillede mere end 300 kampe for klubben, er bekymret for, at det betyder, at Sherwood ikke får lov at fortsætte som manager på White Hart Lane.
– Jeg håber, at de giver ham noget mere tid. Tim har en god statistik sammenlignet med Arsene Wenger og Roberto Martinez, udtaler Clemence ifølge Sky Sports og uddyber:
– Wenger er blevet tilbudt en ny kontrakt, og alle snakker om, hvor godt Martinez gør det, men alle snakker om, at Tim, som næsten har gjort det ligeså godt som den tidligere manager, skal fyres. Det er en virkelig underlig verden, vi lever i. Alle os, som har været involveret i engelsk fodbold, ønsker, at der er så mange engelske trænere og managers involveret i topklubberne som muligt. I øjeblik har mange dog den holdning, at udlændinge er bedre.
– Men man må kigge på nogen som Brendan Rodgers i Liverpool. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde.