Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Clarke har seks kampe til at rette op

17.09.2013 Kl. 15:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sports Direct News erfarer tirsdag, at West Bromwich er utilfredse med Steve Clarke efter den forfærdelige sæsonstart. Den tidligere Mourinho-assistent får eftersigende seks kampe til at få tingene på rette køl.

Clarke og West Bromwich møder Sunderland i en meget vigtig kamp i weekenden, og presset på manageren vil være enormt, hvis det lykkes ‘The Baggies’ at tabe. Sæsonens første fire kampe har givet et udbytte på blot to point, så man ligger under nedrykningsstregen.

Adskillige spillerproblemer gør heller ikke ligefrem tingene lettere. Shane Long er utilfreds efter hans skifte til Hull kollapsede, Nicolas Anelka er endnu ikke på toppen efter de personlige problemer, og Ben Foster sidder ude med en skade. Alligevel forventer klubben store resultater i de kommende kampe mod bl.a. Arsenal, Manchester United og Liverpool.

– Klubben har vist masser af tålmodighed, men Steve har brug for et stort resultat for at løfte presset fra hans skuldre. Han ser ud til at være på tynd is, siger en kilde tæt på klubben.

Annonce