Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Clarence Seedorf åbner for managerjob i England

24.05.2017 Kl. 08:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 41-årige hollandske fodboldlegende, Clarence Seedorf, har ikke været i job som manager siden han i december 2016 forlod den kinesiske klub, Shenzhen – og nu vil han have et nyt job. 

Den tidligere Real Madrid og AC Milan-spiller, der også var manager for sidstnævnte i 2014, ville ikke være imod at blive manager i England. 

– Jeg har været uden job i en sæson, men jeg ville elske at arbejde i England, i Storbritannien, for jeg synes, at det er et af de bedste steder at være som træner. Så helt sikkert, jeg ville overveje enhver mulighed i Storbritannien, fortæller Seedorf til talkSPORT. 

Han fortæller, at han tidligere har været i forhandlinger omkring et job i England. 

– Jeg ville være åben for Premier League og Championship – niveauet i begge ligaer er meget højt. Se på Jaap Stam, min gode ven, der har gjort et godt stykke arbejde med Reading. Faktisk havde jeg nogle samtaler et år siden med hold i The Championship og nogle andre i Premier League. 

– Der er stor konkurrence, men jeg ser frem til at få nogle forespørgsler angående spændende projekter, som jeg kan overveje, slutter Seedorf.

Seedorf vandt som spiller Champions League fire gange. 

Annonce