Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

CL-lodtrækning til kvartfinalerne: Alt du skal vide

Af Morten Bruun Jørgensen
14.03.2019 Kl. 14:46
PLBOLD.dk sørger for at klæde dig på inden fredagens lodtrækning til kvartfinalerne i Champions League.

Der er nu otte klubber tilbage i Champions League-turneringen, og i morgen bliver der trukket lod til kvartfinalerne. Forud for det følger her et overblik over alt det, som du bør vide inden lodtrækningen.

De otte hold:
Porto, Ajax, Barcelona, Juventus, Manchester United, Manchester City, Liverpool, Tottenham

Selve lodtrækningen:
Klokken 12.00 den 15. marts starter lodtrækningen i Nyon, hvor repræsentanter fra de otte klubber vil være til stede. I modsætning til 1/8-finalerne kan hold fra samme land nu møde hinanden, og dermed er der ikke længere noget, der hindrer Premier League-klubberne i at tørne sammen.

Der er kun ét hensyn at tage til de otte resterende klubber i turneringen. Manchester City og Manchester United må ikke spille på hjemmebane i samme uge, og derfor vil Manchester Uniteds hjemme- og udekampe blive byttet rundt, hvis det falder sammen med, hvornår Manchester City spiller på eget græs.

Hvornår spilles kampene?
De første kvartfinaler bliver spillet den 9. og 10. april, mens der er returopgør den 16. og 17. april.

Hvor kan jeg følge lodtrækningen?
Lodtrækningen bliver sendt på Eurosport 1 og TV3 Sport, mens det også er muligt at følge med på Viaplay. Derudover vil vi også dække lodtrækningen tæt på PLBOLD.dk.

Annonce