Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

CL-LODTRÆKNING: Her er PL-klubbernes drømme- og mareridtsscenarie

Af Jeppe Augustsen
25.08.2021 Kl. 22:23
Vi har givet vores bud på Premier League-klubbernes drømme- og mareridtspuljer, når der skal trækkes lod til Champions League-gruppespillet.

Champions League bliver i år uden en dansk klub, da Brøndby IF blev slået ud af RB Salzburg.

I morgen går det løs, når der skal trækkes lod til gruppespillet.

I den anledning har vi givet vores bud på, hvordan drømme- og mareridtspuljerne kan se ud for de engelske klubber.

Overblikket over seedningslag her

1. seedningslag: Chelsea, Manchester City, Villarreal, Atletico Madrid, Bayern München, Inter, Lille, Sporting Lissabon

2. seedningslag: Liverpool, Manchester United, Real Madrid, Barcelona, ​​Juventus, PSG, Sevilla, Dortmund

3. seedningslag: FC Porto, Ajax, RB Leipzig, Atalanta, Zenit, Benfica, RB Salzburg, Shakhtar Donetsk

4. seedningslag: Club Brügge, Young Boys, AC Milan, Malmö FF, Dynamo Kiev, Wolfsburg, FC Sheriff Tiraspol, Besiktas

Chelsea og Manchester Citys drømmepulje

Fra 2. seedningslag: Sevilla  – Først skal det nævnes, at 2. seedningslag er utrolig stærkt i år, og man får kamp til stregen uanset hvem det bliver. Sevilla har fået en god start på den nye sæson med to sejre i de to første kampe, men ser vi spiller for spiller ved de forskellig hold, så ser vi alligevel spanierne som det mindst stærke hold af de seks mandskaber, som de to engelske hold kan trække.

Fra 3. seedningslag: Zenit – Selvom det aldrig er nemt for europæiske klubber at tage til det russiske, så er Zenit bare det svageste hold i dette lag.

Fra 4. seedningslag: FC Sheriff Tiraspol – For første gang i landets historie har Moldova en klub med i CL-gruppespillet, og de har nu kun alt at vinde. Turneringens absolut svageste hold.

Chelsea og Manchester Citys mareridtspulje

Fra 2. seedningslag: PSG – Efter det her transfervindue er det nok de færreste klubber, der vil støde ind i franskmændene; Donnarumma, Ramos og Messi er blot nogle af de spillere, de har hentet til klubben. De må regnes for at være seriøse bejlere til CL-trofæet.

Fra 3. seedningslag: RB Leipzig – Egentlig ser vi Atalanta som det stærkeste hold, men grundet holdet nedenfor kan de ikke vælges (grundet to italienske hold), men tyskerne er ikke langt fra deres niveau, og derfor går vi med dem.

Fra 4. seedningslag: AC Milan – Den italienske klub er tilbage i CL, og det er de med danske Simon Kjær som forsvarssgeneral. De har fået en solid base af spillere og krydret offensiven med den nu tidligere Premier League-målræv, Olivier Giroud.

Liverpool og Manchester Unitedss drømmepulje

Fra 1. seedningslag: Lille – Det stod mellem dem og Sporting Lissabon, men vi er gået med Lille, som på overraskende vis vandt det franske mesterskab sidste sæson, hvilket resulterede i en god CL-seedning. Trods et godt hold rent kollektivt, så er de det svageste hold, og de har heller ikke fået den bedste start på sæsonen i den hjemlige liga.

Fra 3. seedningslag: Zenit

Fra 4. seedningslag: FC Sheriff Tiraspol

Liverpool og Manchester Uniteds mareridtspulje

Fra 1. seedningslag: Bayern München – Der er et par interessante hold med i denne pot i år, heriblandt Atletico Madrid, men man kan bare ikke komme udenom Bayern München. De er altid stærke i CL.

Fra 3. seedningslag: FC Porto – Med Atalanta og RB Leipzig ude af ligningen (grundet vores valg i de andre seedningslag), så er valget gået med portugiserne. De har nogle meget spændende spillere, og så er det altid en svær opgave ude mod FC Porto.

Fra 4. seedningslag: AC Milan

Annonce