CL-FINALE: Så dyre bliver billetterne
Den 1. juni er der Champions League-finale, og finalen skal spilles på Atletico Madrids hjemmebane, Wanda Metropolitano.
Her er der plads til små 68.000 tilskuere, men det er ikke Liverpool eller Tottenham, der får alle billetter – tværtimod.
Både Liverpool og Tottenham vil få tildelt i omegnen af 17.000 billetter, som sæsonkortholdere vil have førsteprioritet til at købe.
Det vil være muligt at købe billetter fire kategorier, hvor priserne varierer en hel del:
Kategori 1: £513 (ca. 4.450 kroner)
Kategori 2: £385 (ca. 3.340 kroner)
Kategori 3: £154 (ca. 1.300 kroner)
Kategori 4: £60 (ca. 520 kroner)
I alt vil der være 4.000 billetter, som vil blive solgt til alle de personer, der har søgt om at købe billetter til finalen og fået tilladelse til at købe.
Mange af disse billetter vil formentlig blive solgt videre til en højere pris, og på nogle sider er billetterne helt oppe i en pris på 26.000 kroner. Det skriver Football London.
De resterende billetter vil blive tildelt til UEFA, samarbejdspartnere og sponsorer.