Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

CL-finale forude: Her er Gerrards besked til Liverpool-spillerne

Af Jeppe Augustsen
21.05.2018 Kl. 07:42
Steven Gerrard har udsendt en besked til Liverpool-spillerne forud for Champions League-finalen.

På lørdag går det løs i Champions League, når Liverpool og Real Madrid tørner sammen i finalen.

Liverpool-legenden Steven Gerrard har både vundet og tabt en Champions League-finale med The Reds. 

Nu har Steven Gerrard sendt en besked ud til Salah & Co. som motivation forud for finalen.

– Disse spillere har ikke kun en mulighed for at ændre deres karriere – men deres liv. Det er disse øjeblikke, man drømmer om. Min besked til spillerne vil være: Gå ud og grib chancen. Grib øjeblikket, som I har arbejdet så hårdt for. Gå ud og beløn jer selv for den rejse I har taget denne klub på, siger Gerrard til klubbens hjemmeside.

– Man skal gå ind til kampen med en tro og selvtillid. Man har et ansvar som Liverpool-spiller, og man skal præstere. Man vil få rosende ord for at nå til det punkt, hvor de er nu, men der er ikke ret mange mennesker, der vil huske det, hvis de ikke får den afgørende bold over målstregen. Jeg er stadig rigtig gode venner med mine tidligere holdkammerater på det hold, og jeg ved, hvad det vil betyde for dem. Jeg håber bare, at de går ud og vinder, lyder det fra Gerrard.

Annonce