City uden Mendy: Guardiola vil spille på en anden måde
Benjamin Mendy blev hentet dyrt ind i Monaco i sommer, og den franske back skulle ikke bruge mange kampe til at vænne sig til Premier League og levere gode præstationer.
Uheldigvis for Manchester City og Mendy blev franskmanden alvorligt skadet i første halvleg mod Crystal Palace, og der for må Mendy sidde på tribunen til april måned.
Den uheldige scenarie har fået Pep Guardiola til at tænke ud af boksen og reevaluere deres spillestil. Den spanske manager er overbevist om, at de må ændre deres måde at spille på, da de ikke har en direkte erstatning i hverken Fabian Delph, Danilo eller Kyle Walker.
– Vi kan ikke erstatte ham. Han løber op og ned ad linjen, og det kan vi ikke erstatte. Vi må gøre det på en anden måde, sagde Guardiola ifølge Manchester Evening News.
– Ingen i verden har hans energi og hans humør på banen og i omklædningsrummet. Vi må prøve at erstatte ham, men vi har andre spillere i truppen med andre kvaliteter, og vi må finde en balance med de andre i truppen.
Den tidligere Monaco-profil blev hentet af Manchester City for ca €57 millioner.