Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City tager stærk afstand fra beskyldninger: De er fuldkommen falske

Af Morten Bruun Jørgensen
14.05.2019 Kl. 12:13
Manchester City fortæller i et statement, at klubben ikke har overtrådt nogle af UEFA’s Financial Fair Play-regler.

Mandag aften kom det frem, at Manchester City kan risikere at blive udelukket fra Champions League på grund af rod i klubbens økonomi.

Artiklen fra New York Times er også nået frem til de nykårede engelske mestre, men her bliver der tager stærkt afstand mod rygterne om overtrædelser af de finansielle regler.

– Manchester Citys regnskaber er helt og aldeles i overensstemmelse med reglerne. Beskyldningerne om finansielle uregelmæssigheder er fuldkommen falske, og omfattende bevis for det faktum er blevet videregivet til CFCB IC, lyder det fra Manchester City ifølge Manchester Evening News med henvisning til det panel, der undersøger sagen.

Den engelske klub fortæller ydermere, at man samarbejder i god tro med CFCB IC og den igangværende undersøgelse.

Annonce