Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-stjerne vil til Real Madrid

Af Emil Plovgaard
11.06.2024 Kl. 14:56

I løbet af de seneste uger har der været meldinger om, at adskillige spillere kunne forlade Manchester City denne sommer.

Mandag lød det, at Bernardo Silva har bedt klubben om et skifte væk fra Etihad Stadium.

Ederson er blevet sat i forbindelse med et skifte til Saudi-Arabien.

Og nu er der også rygter om Julian Álvarez. Ifølge det normalt velinformerede medie The Athletic har argentineren i flere måneder villet væk fra Pep Guardiolas mandskab, og han ønsker i stedet at skifte til Real Madrid.

Både Paris Saint-Germain og Chelsea har været nævnt som bejlere til Álvarez’ underskrift, men det er altså den spanske kongeklub, der vækker størst interesse.

Der er stor konkurrence om spilletiden på de offensive positioner hos City, hvor Kevin de Bruyne, Erling Haaland og Phil Foden alle har leveret glimrende præstationer i en sæson, hvor det lykkedes klubben at vinde Premier League for fjerde gang i træk.

Álvarez er også blevet nævnt i en mere løsere forstand som en spiller, der kunne være en glimrende tilføjelse for Arsenal.

Men Charles Watts, der dækker Arsenal tæt for fodboldmagasinet GOAL, forestiller sig ikke, det kommer til at ske.

Manchester City har via salg til Arsenal været med til at hjælpe The Gunners ind i kampen om det engelske mesterskab. Spillere som Gabriel Jesus og Oleksandr Zinchenko har taget turen fra Etihad til Emirates i de seneste sæsoner.

– Jeg kan ikke på nogen måde se, at Manchester City ville sælge en spiller til Arsenal denne sommer, især ikke så talentfulde som Julian Álvarez.

– City anser Arsenal som værende oprigtige titeludfordrere nu. Det gjorde de ikke, da de solgte Gabriel Jesus og Oleksandr Zinchenko for to år siden, men det synspunkt har af åbenlyse årsager ændret sig, siger Watts til Caught Offside.

Et medie har desuden udpeget Manchester Citys foretrukne afløser for Pep Guardiola, der meldes på vej mod et exit i 2025.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce