City-stjerne til lægetjek - skifter til Saudi-Arabien
Riyad Mahrez nærmer sig et skifte til Al-Ahli fra Saudi-Arabien.
I øjeblikket finder det obligatoriske lægetjek forud for skiftet sted i Englands hovedstad, London.
Det var journalisten Abdellah Boulma, der var først på den beretning, og Fabrizio Romano har siden fulgt trop med samme melding.
Den 32-årige algerier er angiveligt blevet tilbudt en årsløn på 216 millioner kroner, og de vilkår skulle han tilsyneladende have accepteret.
Al-Ahli betaler efter sigende 260 millioner kroner for Mahrez.
Når lægetjekket er overstået, varer det ikke længe, før Mahrez kan sætte sin underskrift på en treårig kontrakt med option på et år mere med Al-Ahli.
City betalte selv 547 millioner kroner for Mahrez, da han blev hentet i Leicester tilbage i 2018.
32-årige Mahrez er med klubbens tilladelse blevet hjemme fra klubbens pre-season-tur til Japan og Sydkorea, da et skifte er nært forestående.
Mahrez havde to år tilbage af sin kontrakt med The Cityzens, som han vandt The Treble med i sidste sæson. Her scorede han 15 mål i 47 kampe.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Nu bliver det dyrere at se Premier League: Viaplay hæver prisen
2. Romano: Han kan blive Manchester Uniteds fjerde sommersigning
3. Vingegaard er stor fan – får overrakt PL-gave efter vild etape