Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-stjerne skifter mening - nu vil han blive

Af Emil Plovgaard
24.05.2023 Kl. 12:04
Tingene går hurtigt i moderne fodbold.

Ilkay Gündogans kontrakt med Manchester City udløber til sommer, og det var ventet, at den tyske midtbanespiller ville forlade klubben, når det skete.

Men ifølge den italienske journalist Gianluca di Marzio, har Gündogan nu ændret mening. Han vil således gerne blive på Etihad Stadium.

Arsenal blev ellers sat i forbindelse med et skifte. Men det ser ud til at være en bristet drøm nu.

LÆS OGSÅ: United byder 470 millioner på Chelsea-stjerne

Di Marzio mener som nævnt at vide, at Gündgoan gerne vil blive hos klubben fra den blå del af Manchester, og nu er parterne i forhandlingerne om en ny kontrakt.

Parterne har godt en måned til at blive enige om et nyt kontraktudspil.

Pep Guardiola elsker angiveligt Gündogan, og den spanske succestræner ville foretrække at beholde den 32-årige tysker i truppen fremover.

Midtbanespilleren var af afgørende betydning for klubben, særligt i den afgørende fase af sæsonen. Her blev det blandt andet til dobbeltscoringer mod både Leeds og Everton.

Gündogan skiftede til Manchester City fra Dortmund i 2016.

LÆS OGSÅ: Real Madrid vil på rov hos Liverpool

LÆS OGSÅ: To Premier League-klubber vil have dansker

Annonce