Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-stjerne: "Liverpool har hjulpet os meget"

Af Emil Plovgaard
16.09.2022 Kl. 17:43
Det fortæller Manchester Citys anfører i et større interview.

I sidste sæson blev det Manchester City, der vandt Premier League.

Det blev afgjort i slutningen af sæsonen, og her var Liverpool den største konkurrent.

Tyske Ilkay Gündogan har været på kontrakt hos Manchester City siden 2016, og han har dermed både været med til at besejre og se sig slået af Liverpool i forhold til Premier League-titlen.

– Premier League er på så højt et niveau, at man skal have 95-96 points for at vinde ligaen, hvilket er utroligt.

– Det er ikke noget, man havde forestillet sig for få år siden. Standarden er sat, og at have Liverpool der, har naturligvis hjulpet os en masse og har hjulpet os til nye højder.

– Det er utroligt at have et hold som Liverpool, man skal konkurrere med, og som spiller med en sådan intensitet.

– De presser os i hver evig eneste kamp, og i en periode i løbet af sidste sæson føltes de ustoppelige, og vi var altid nødt til at give et svar på det, hvilket var spændende for os, siger Ilkay Gündogan i et større interview med The Telegraph.

Premier Leagues førsteplads indtages i øjeblikket hverken af Manchester City eller Liverpool, men derimod Arsenal.

Manchester City og Liverpool mødes første gang i denne Premier League-sæson 16. oktober.

Annonce