City-stjerne: Jeg har aldrig været bedre
Manchester City-profilen Alvaro Negredo lavede i gårsdagens opgør mod West Ham hattrick, og spanieren meddeler, at han netop nu er på toppen af sin karriere.
Manchester City har haft en fremragende december, og har fortsat de imponerende takter i starten af 2014, og specielt den spanske targetmand, Alvaro Negredo, har været i forrygende form.
Spanieren kronede den imponerende formkurve med et hattrick mod West Ham i gårsdagens Capital One Cup-semifinale, og den 28-årige targetmand føler sig på toppen af sin karriere netop nu.
– Jeg er i en god periode, og jeg håber at blive endnu bedre end nu, naturligvis, men mine følelser og mit nuværende spil får mig til at tro på, at dette kan blive min bedste periode i karrieren, forklarede Negredo.
Alvaro Negredo har scoret imponerende 18 mål i sin debutsæson hos de olierige vicemestre, Manchester City.