Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-spiller angriber Guardiola: Han løj

Af Emil Plovgaard
24.03.2024 Kl. 16:07

João Cancelo er i øjeblikket ejet af Manchester City.

Det er dog ikke til at tyde ud fra hans seneste udtalelser om klubbens nuværende manager, Pep Guardiola.

I et nyt interview med A Bola langer han ud efter klubben og manageren.

– Jeg mener, Manchester City var en smule utaknemmelige over for mig, da de fortalte mig det, for jeg var en ret vigtig spiller i de år, jeg var der.

LÆS OGSÅ:

Ikke i tvivl: Tvangsnedrykning er et tema for Manchester City

Medie: Xabi Alonso har truffet skæbnesvanger beslutning

Røverkøb: Liverpool vil slå til ved nedrykning

– Jeg manglede aldrig entusiasme overfor klubben, fansene, og jeg gav altid alt.

– Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt blev røvet og overfaldet, og næste dag spillede jeg på Emirates mod Arsenal.

– Det er disse ting, som ikke bliver glemt. Jeg forlod min kone og datter, som blev derhjemme, fortsat rædselsslagne.

– Folk vil kun huske det, fordi mr. Guardiola har meget mere styrke end jeg har, når han siger noget, og jeg ønsker at holde det for mig selv.

Cancelo fortæller, at han heller ikke brød sig om, at Guardiola til pressen fortalte, at Cancelo havde ytret utilfredshed med præstationerne fra holdkammeraterne Rico Lewis og Nathan Aké.

– Der blev fortalt løgne. Jeg har aldrig været en dårlig kollega over for dem, og du kan bare spørge Aké eller Rico. Jeg har ikke noget kompleks over for dem, men det er trænerens opfattelse, siger Cancelo i et interview med A Bola.

Cancelo er samtidig udlejet til FC Barcelona, hvor han har fin succes, og klubben vil sandsynligvis forsøge at permanentgøre aftalen til sommer.

Cancelo blev med sit skifte til Manchester City fra Juventus i 2019 den dyreste højre back i historien. Livet begyndte da også godt i Manchester, men siden faldt han ud af billedet efter et skænderi med Guardiola.

I januar 2023 blev han lejet ud til Bayern München, men den tyske storklub afslog muligheden for at hente ham permanent.

På transfervinduets sidste åbningsdag i sommeren 2023 røg han så videre til FC Barcelona.

Annonce