City-profil: Vi skal vinde Champions League for at være en elite-klub
Manchester City har haft stor national succes, siden Abu Dhabi United Group opkøbte klubben i 2008, men de store europæiske triumfer er udeblevet.
Det skal der ændres på, hvis klubben vil betragtes som én af de største europæiske klubber, mener Ilkay Gündogan.
– Hvis du vil være i den internationale elite, bliver du nødt til at vinde Champions League-trofæet, siger tyskeren til UEFA.com.
– Jeg tror, at hvis vi vinder trofæet en dag, går klubben ind i en ny æra, hvor vi er på samme niveau som klubber som Juventus, Real Madrid, Barca og Bayern, der er en klasse over os. Måske ikke fodboldmæssigt, men klubmæssigt.
City er blevet slået ud tre gange i kvartfinalen indenfor de seneste fem år, mens klubben nåede semifinalen i 2016, hvor Real Madrid dog blev deres overmand.
Nederlaget til Liverpool var dog det mest smertefulde minde, føler Gündogan.
– Vi har erfaret meget i Champions League gennem de sidste år, og det har ikke alt været positivt. Vi burde have vundet turneringen mindst én gang, siger City-midtbanespilleren.
– Den største nedtur var nok at blive slået ud af Liverpool sidste sæson. Af den grund er motivationen stor denne sæson, og jeg tror, vi har kvaliteten til at vinde.