City-profil holder fokus på næste kamp
Kevin De Bruyne har de seneste to måneder været ude med en skade, men i sidste weekend fik han comeback, ligesom han onsdag aften spillede en vigtig rolle for Manchester City, da de var på besøg hos Paris St. Germain i Champions League-kvarftinalen.
Kampen endte 2-2 og efterfølgende beskrev Manchester City-manager Manuel Pellegrini den belgiske teknikker, som en spiller der kan ændre kampe på egen hånd. Kevin De Bruyne, der skiftede til The Citizens fra Wolfsburg inden sæsonen, glæder sig over at være tilbage på banen, men vælger samtidig at holde fokus på den næste kamp:
– Lige nu glæder jeg mig bare over at være tilbage på fodboldbanen og hjælpe mine holdkammerater. EM venter lige rundt om hjørnet, men først handler det om at få en god afslutning på sæsonen med Manchester City, siger belgieren til Sky Sports.
– Jeg er samtidig tilfreds med min egen indsats, siden jeg kom tilbage. Der er dog stadig et stykke vej til mit normale niveau, hvilketer normalt efter en skadesperiode. Hver kamp er dog et vigtigt skridt for mig og jeg glæder mig til at komme på banen igen, slutter Kevin De Bruyne.