Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City øjner ny spanier

15.08.2013 Kl. 15:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City har sikret sig Jesus Navas og Alvaro Negredo fra Sevilla denne sommer. Begge spillere er inde omkring det spanske landshold sammen med Inigo Martinez, der er blevet vicemestrenes nyeste transfermål.

Real Sociedad-forsvaren gjorde sin indtræden på den internationale scene, da han fik landsholdsdebut for Spanien mod Ecuador i går. Barcelona har været sat i forbindelse med den talentfulde stopper, men den catalanske storklub ser ud til at have rettet fokus mod David Luiz og Daniel Agger.

Ifølge Sports Direct News vil Manuel Pellegrini benytte sig af sine kontakter i den spanske liga for at få fat på den 22-årige Martinez. Matija Nastasic misser sæsonstarten, og City er derfor i alvorlig mangel på forsvarsspillere. Den altid hårdt spillende Pepe har været nævnt, men Ancelotti vil ikke slippe portugiseren.

City forventes at måtte slippe i omegnen af £10 millioner for Martinez, der var med, da Spaniens U/21-landshold blev kronet som Europamestre i juni.

Annonce