City nægter at sælge montegriner
Det har ikke været nogen nem første sæson for den montegrinske landsholdsangriber, Steven Jovetic, siden han sidste sommer ankom dyrt til olierige Manchester City, og skader har i allerhøjeste grad præget billedet for den teknisk stærke offensivspiller.
Dette har fået flere til at spekulere i en tilbagevenden til italiensk fodbold, men Manchester City har allerede fortalt en italiensk klub, at han ikke er til salg. Det meddeler sportsdirektøren hos Inter, Piero Ausilio, der indrømmer at have spurgt til spillerens situation.
– For at være helt ærlig, så kontaktede vi Manchester City, og de fortalte os, at han under ingen omstændigheder er til salg, indrømmer Ausilio ifølge Manchester Evening News.
Steven Jovetic startede blot inde to gange i den forgangne Premier League-sæson, men forventes at spille en større rolle i den kommende, når Manchester City indleder deres titelforsvar.