City melder sig ind i kampen: Jagter Liverpool-emne
Liverpool har tidligere erklæret deres interesse i én af Serie A’s mest eftertragtede midtbanespillere.
Nu får de konkurrence fra Manchester City. Det skriver CaughtOffside.
Liverpool har i længere tid jagtet en ekstra kapacitet til den dybdeliggende midtbane, hvor de i forvejen råder over Ryan Gravenberch, Alexis Mac Allister og Wataru Endo. Her har de haft et godt øje til Atalantas 25-årige brasilianer, Ederson.
Men nu har The Citizens også meldt deres interesse i den stærke midtbanespiller, der har spillet fast fra start i alle kampe for Bergamo-klubben i indeværende sæson.
Manchester City mangler deres spanske styrmand Rodri på midtbanen og skulle efter sigende lede med lys og lygte efter forstærkninger til januar. Her har danske Morten Hjulmand ligeledes været nævnt, som ny mand på Etihad.
LÆS OGSÅ: Eftertragtet i flere PL-klubber: Dansk profil kåret som månedens bedste
Ederson har kontrakt med Atalanta frem til sommeren 2027 og har ifølge Transfermarkt en værdi på små 300 millioner kroner.



















