Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-legende om kageskandale: Det var en fejl - men ikke min

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.11.2019 Kl. 07:59
Yaya Touré ærgrer sig over, at han lod sin agent hidser sig op over, at Manchester City ikke fejrede spillerens fødselsdag med kage.

De fleste vil gerne fejres på deres fødselsdag, men Yaya Touré følte angiveligt ikke, at Manchester City anerkendte dagen, han var blevet født på, ordentligt tilbage i 2014.

Han fik nemlig ingen fødselsdagskage af klubben.

Det fik Dimitri Seluk, der var ivorianens agent dengang, til at kritisere klubben, og Yaya Touré bekræftede senere ved at sige følgende:

– Alt, Dimitri siger, er sandt. Han udtaler sig på mine vegne, og jeg vil forklare efter VM-slutrunden.

Set i bakspejlet kan City-legenden nu godt se, at det skadede hans omdømme at opføre sig som en forkælet diva. Han insisterer dog på, at det ikke var ham, men agenten, der gjorde et stort nummer ud af den manglende fødselsdagsfejring.

– Det er skørt. Den fødselsdagskage skadede mig meget. Når folk ser mig i Frankrig eller Afrika, spørger de mig altid, om jeg vil have kage, siger Toure til The Times.

– Jeg var vred og sagde til min agent, at han ikke skulle have sagt dét, han sagde. Jeg snakkede også med Manchester Citys bestyrelsesformand og sagde, at det ikke var mig.

Men skaden var sket, og hans anseelse blandt Manchester Citys fanbase styrtdykkede også efter episoden.

– Min fejl var, at jeg tweetede, hvordan min agent havde ret. Det var dét, der slog mig hjel. Folk troede, han talte på mine vegne, og jeg kan godt forstå, at fansene, der læste det, begyndte at tro på det, siger Toure.

– Min agent hjalp mig med mange ting, men han gjorde også mange slemme ting. Kage-episoden var for meget.

 

 

Annonce