City generobrer 2. pladsen efter sikker 3-1-sejr
Med Manchester Uniteds 2-0-sejr over Leeds tidligere i dag sneg de sig forbi rivalerne fra Manchester City på andenpladsen.
Men kun for en kort stund.
Her til aften havde Manchester City besøg af Aston Villa, der blev spillet ud af banen i første halvleg, hvor værterne førte 3-0 efter de første 45 minutter.
Her stod Rodri, Ilkay Gündogan og Riyad Mahrez for hjemmeholdets scoringer.
I anden halvleg blev Erling Haaland og Ruben Dias skiftet ud, og Guardiolas tropper sænkede foden på speederen.
Det resulterede også i en Aston Villa-reducering, da Ollie Watkins gjorde det til 1-3, og trods flere store chancer i begge ender endte det med en sikker 3-1-sejr til Manchester City.
Dermed er de tilbage på andenpladsen med tre point op til Arsenal, der topper ligaen med 51 point.
LÆS OGSÅ: Stort slag for Tottenham: Stjerne misser resten af sæsonen