Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City droppede Rice: Går efter stortalent i stedet

28.06.2023 Kl. 12:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Declan Rice blev for dyr for Manchester City, der ikke var klar til at smide de 906 millioner kroner på bordet, som Arsenal har lagt for den engelske landsholdsspiller, og derfor trak mesterklubben sig fra handlen.

Nu har Manchester City i stedet vendt blikket mod Spanien for at finde en ny midtbanespiller, som skal være med til at lukke hullet efter Ilkay Gündogan.

 

Ifølge Fabrizio Romano er The Citizens nu gået ind I kampen om det spanske stortalent Gabriel Veiga, som også Liverpool og Chelsea siges at være interesserede i.

Celta Vigo-spilleren har en frikøbsklausul på 300 millioner kroner og vil derfor være en meget billigere løsning end Declan Rice, men han er formentlig heller ikke en spiller med de samme kvaliteter på nuværende tidspunkt.

21-årige Veiga er en af de store profiler på Celta Vigos La Liga-mandskab, og i den seneste sæson stod han for 11 ligascoringer og fire assists.

Han har desuden spillet fire U21-landskampe for Spanien.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Engelsk landsholdsspiller i stort skifte

2. Mac Allister er ikke nok: Liverpool jagter RB Leipzig-stjerne

3. HERE WE GO: Liverpool-spiller skifter til Bundesliga-topklub

4. HERE WE GO: Engelsk landsholdsspiller i stort skifte

5. UEFA undersøger sagen: To klubber kan blive diskvalificeret

Annonce