Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-direktør: Juve-stjerne ringede - snakkede med Barca om to spillere

19.10.2016 Kl. 14:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City fik både ny manager og en del nye spillere i sommerens transfervindue.

John Stones, Ilkay Gündogan, Nolito, Leroy Sane og Claudio Bravo var nogle af de spillere, Guardiola hentede til Manchester City. Sidstnævnte blev hentet i Guardiolas tidligere klub, FC Barcelona.

Manchester City-direktør, Ferran Soriano, fortæller, at City forhørte sig om både Marc-Andre ter Stegen og Claudio Bravo.

– Det blev klart for os, at de begge ville spille alle kampe, og at de ikke var glade for situationen, fortæller Soriano til den spanske radiostation RAC1.

– Fra der snakkede vi med Barca, og vi spurgte, om de ville sælge én af dem. Bravo endte med at komme til.

City-direktøren afslører ydermere, at klubben fik et noget uventet opkald fra Leonardo Bonucci, der selv fortalte, at han ville til Manchester City.

– Der er mange spillere, der i øjeblikket vil spille under Pep, fortsætter Soriano.

– Den italienske forsvarsspiller, Bonucci, ville spille for ham, og ringede til os.

– Jeg ringede til Juventus' sportsdirektør, og han fortalte mig, at de ikke ville sælge. Dér endte historien, slutter direktøren.

Bonucci sættes også i forbindelse med sin tidligere manager, Antonio Conte, i Chelsea.

Annonce