City-boss: Tror stadig på Hart
Manuel Pellegrini har tilsyneladende ikke mistet troen på Joe Hart, men fastslår, at han har behov for en pause.
Manchester Citys sidste skanse har lagt ører til massiv kritik på det seneste, men nu møder den engelske målvogter pludselig opbakning fra hans manager, Manuel Pellegrini, der dog understreger, at Joe Hart har brug for hvile.
– Jeg tror, at Joe muligvis har brug for en pause, men vi har stadig en masse tillid til Joe, og han er stadig en meget vigtig aktør i vores trup, forklarer chileneren ifølge Sky News Arabia.
– Det er meget vigtigt for mig som manager. Man har ikke 11 spillere, – man har 22, fortsætter Pellegrini.
Pellegrini er dog overbevist om, at Joe Hart vil genfinde fordums styrke.
– Jeg analyserer, hvad de gør hver uge, og jeg snakker med dem, fortæller han.
– Jeg er helt overbevist om, at han vil komme tilbage til hans præstationer i de seneste to år, afslutter City-bossen.
Joe Hart har i de seneste tre sæsoner indiskutabelt været vicemestrenes førstemålmand, men nu er der pludselig blevet stillet store spørgsmål til den 26-årige landsholds-keeper.