City bekræfter udvidelse af Etihad
Man arbejder allerede på at tilføre yderligere 6.000 pladser til sydtribunen, og nu er det bekræftet, at der vil blive bygget tre rækker nederst på tribunerne, så fansene kan sidde endnu tættere på banen.
Begge projekter skulle være klar til starten af 2015/16-sæsonen, og klubbens salgsdirektør, Tom Glick, sagde følgende om byggeriet til klubbens hjemmeside:
– Vi har altid gerne ville bringe fansene tættere på Manchester City, på spillerne og på banen.
– Uanset om det sker gennem digital innovation, samfundstjeneste, internationale ture eller, som i dette tilfælde, hvor fansene kommer tættere på spillet – dette er vores topprioritet. Vi ser allerede frem til, når det færdige stadion står klar til 2015/16-sæsonen.
City har samtidig planer om at udbygge Etihad med yderligere 6.000 pladser på et senere tidspunkt, hvis man får tilladelse til det.