Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Nørgaard til Arsenal - de er i chok!

Af Alexander Walther Petersen
27.06.2025 Kl. 11:55

Der er intense rygter om, at Christian Nørgaard fra Brentford er på vej til Arsenal.

Selvom intet er officielt bekræftet endnu, forlyder det fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, at en aftale er tæt på at falde på plads.

Angiveligt har Arsenal budt omkring 82 millioner kroner for kaptajnen for The Bees, og de personlige betingelser skulle allerede være forhandlet på plads.

31-årige Christian Nørgaard forventes ifølge rygterne at skrive under på en kontrakt frem til 2028, mens danskeren er udset til at erstatte Thomas Partey på midtbanen, som forventes at forlade klubben snarligt.

Derudover er Jorginho på vej til Flamengo, hvilket yderligere efterlader et hul på midtbanen.

Et skifte til Arsenal ville give den danske landsholdsspiller mulighed for at spille Champions League og kæmpe om titler. Det er samtidigt en transfer, der kommer bag på Daily Mail.

– Arsenal indgår chokerende 15 millioner pund aftale for at købe Premier League-anfører, der skal afløse afgående Thomas Partey. Den 31-årige skal til lægetjek, skriver Daily Mail blandt andet.

Fans må væbne sig med tålmodighed lidt endnu, indtil en officiel bekræftelse kommer fra klubberne.

Handlen skulle dog være lige på trapperne, hvilket også gælder for spillerne Martin Zubimendi fra Real Sociedad og Kepa fra Chelsea, der skal til Arsenal denne sommer.

Samtidigt er det kommet frem, at Viktor Gyökeres rykker tættere på et stort sommerskifte.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce