Christian Eriksen uden kontrakt: Nu bliver han nævnt som drømmekøb i storklub
Christian Eriksen er tilgængelig på en fri transfer – og nu opfordrer en tidligere engelsk landsholdsprofil skotske Rangers til at slå til med det samme.
Sommerens transfervindue er i fuld gang, og én af de mest profilerede navne på markedet er den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen, der står uden kontrakt.
Det har sat gang i rygterne om, hvor den rutinerede midtbanespiller fortsætter karrieren – og ifølge Chris Waddle, tidligere stjerne for både England og Tottenham, bør Rangers gå benhårdt efter Eriksen.
– Christian Eriksen ville være en åbenbaring i Skotland. Han har stadig masser at byde på og ville kunne håndtere det fysiske spil i den skotske liga uden problemer, udtaler Waddle til OLBG.
Waddle fremhæver, at Eriksen for nylig imponerede i Danmarks EM-kvalifikationssejr over Nordirland, og at den 33-årige stadig har niveau til topfodbold – blot ikke nødvendigvis i Premier League.
– Hvis han tager til en Premier League-topklub, risikerer han at tilbringe mere tid på bænken end på banen. Rangers derimod – det kunne blive et perfekt match. Det ville være et gigantisk scoop, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet …

Selvom lønnen kan blive en faktor, vurderer Waddle, at klubber i både Spanien, Tyskland og Italien også vil være interesserede i danskeren – dog med den vigtige undtagelse af Serie A, hvor Eriksens tidligere hjerteproblemer betyder, at han ikke må spille.
Christian Eriksen spillede i sidste sæson for Manchester United, men fik begrænset spilletid – blandt andet på grund af Premier Leagues høje tempo og intensitet.
Rangers har tidligere hentet profiler som Aaron Ramsey og Ryan Kent – og hvis Chris Waddle får ret, kan Eriksen blive næste store navn i Glasgow.
Andetsteds pønser Thomas Frank på en stjernehandel, som Liverpool dog kan stå i vejen for. Læs mere her.



















