Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen trækker overskrifter i Tyskland

Af Alexander Walther Petersen
25.12.2025 Kl. 11:31

Christian Eriksen har oplevet en turbulent tid i Wolfsburg, hvor midtbanekreatøren er en del af større danskerkoloni.

Klubben fra folkevognsbyen har således Joakim Mæhle, Jonas Wind, Andreas Skov Olsen, Adam Daghim og Jesper Lindstrøm på holdkortet.

Sidstnævnte fik omsider effektueret sit comeback for klubben i seneste spillerunde før jul.

Den 33-årige Christian Eriksen har fået en del startpladser på det seneste for den hårdprøvede Bundesliga-klub, der har fået Daniel Bauer som ny cheftræner.

Tyskeren har stor tiltro til den rutinerede dansker, der spiller som playmaker for Wolfsburg.

Nu sætter Eriksen ord på den nye cheftræner i et interview med Wolfsburger Allgemeine Zeitung.

– Alle ønskede at opnå succes så hurtigt som muligt. Det lykkedes ikke, og det var en hård tid for alle, også for mig, der kom til holdet ret sent på sommeren. Jeg var irriteret over, at vi tabte så mange kampe. Men nu kan man se, at overbevisningen og selvtilliden er tilbage, så vi kan opnå succes.

Christian Eriksen mener desuden, at Daniel Bauer har spillet en vigtig rolle i Wolfsburgs opsving i de seneste uger, hvor klubben har hente seks point i tre kampe.

– Træneren er den vigtigste person. Han sætter tonen, han kan indgyde selvtillid i spillerne, han kan gøre spillerne bedre.

– Daniel Bauer ved, hvad han vil. Han følger sine principper. Han har genoprettet gruppens tro på sig selv, afrunder den danske landsholdsspiller således.

Andetsteds er en dyster nyhed kommet frem om Andreas Christensen, der nu får en ekspert til at meddele, at den danske stopper fra FC Barcelona kan have spillet sin sidste kamp på internationalt topniveau. Læs mere.

Den danske cheftræner Thomas Frank er i chok: Sigtet for upassende adfærd.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce