Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen stjæler overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
16.05.2025 Kl. 13:43

Hvad skal der ske med Christian Eriksen, når kontrakten med Manchester United udløber i næste måned?

Det har The Times et rigtig godt bud på.

Christian Eriksen befinder sig i en omskiftelig situation hos De Røde Djævle.

Den 33-årige danske midtbanespiller kom til klubben fra den røde del af Manchester i sommeren 2022 på en treårig kontrakt, der udløber i sommeren 2025 – og den aftale bliver ikke forlænget.

I løbet af sin tid i Manchester United har Eriksen langt fra været fast mand i startopstillingen under hverken Erik ten Hag eller Rúben Amorim, mens konkurrencen på midtbanen har været hård.

Christian Eriksen har selv udtalt, at han er åben for at se, hvad fremtiden bringer, og der har været rygter om interesse fra andre klubber, herunder et muligt skifte tilbage til hans tidligere klub i form af hollandske Ajax.

Christian Eriksen barsler med store fremtidsplaner

Ifølge det troværdige medie The Times sigter Eriksen mod et karriereskifte, der harmonerer med hans trænerambitioner.

En mulig tilbagevenden til Ajax, klubben hvor han både udviklede sig som spiller og startede sin professionelle karriere, fremstår derfor som et oplagt og naturligt næste skridt på hans fodboldfærd, lyder det.

Det kan komme på tale, at Eriksen vil tørne ud for Amsterdam-klubben, hvorefter danskeren vil bide til bolle i forhold til at blive en del af trænerstaben.

Nu venter det næste store, og måske sidste, kapitel for midtbanekreatøren denne sommer.

United-kaptajnen Bruno Fernandes har desuden været genstand for megen spekulation om et sommerskifte. Nu er portugiserens reaktion kommet frem i medierne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce