Christian Eriksen på plads i Odense
Hvor mon kontraktløse Christian Eriksen skifter hen denne sommer?
Den 33-årige midtbanespiller har været et af sommerens store samtaleemner, men nu kan der være en løsning på vej i Premier League.
Danskeren har ved tidligere lejligheder afvist en række tilbud for at sikre sig spilletid på højeste niveau, og Premier League-oprykkerne fra Burnley har sat alle sejl ind for at kapre den pasningsstærke midtbanemand.
Christian Eriksen har ligeledes modtaget tilbud fra tyrkiske klubber Fenerbahce og Besiktas, mens Wrexham og Mallorca har jagtet ham.
Hans agent, Martin Schoots, har samtidigt bekræftet, at muligheder i Brasilien, Mellemøsten og USA er blevet nedprioriteret.
Nu er den tidligere Manchester United og Tottenham-profil blevet scoutet i det fynske.
Lokalmediet Fyns Stiftstidende rapporterer, at Christian Eriksen i dag var på plads i Odense, hvor fynboen overværede en OB-træning.
– Christian Eriksen var i dag i Ådalen, da OB trænede, og han blev set smilende, inden han hoppede ind i klubhuset, skriver mediet således.
Ifølge Tipsbladet er midtbanekreatørens søn på fodboldskole i området, mens sportsdirektøren fra OB i form af Troels Bech ikke vil drøfte et muligt comeback til barndommens fodboldgade.
Vender Christian Eriksen hjem?
Jan Trier fra Danske Spil er helt overbevist om, at Eriksen vender hjem til OB på et tidspunkt i karrieren.
– Christian Eriksen skal hjem til OB, hvor han gennem årene har fortalt, at han vil afslutte sin karriere. Han har et hus, der ligger et langt udspark fra Ådalen, og han har udtrykt et ønske om at give noget tilbage til barndomsklubben.
– Han er 33 år gammel, og her vil mange spillere gerne drosle ned efter en lang karriere, lød det således fra Jan Trier.
Samtidigt er det kommet frem, at Manchester United præsenterer en stjernespiller i morgen.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















