Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen overrasker i Odense: Nu har han sagt ja

Af Emil Plovgaard
28.05.2025 Kl. 16:14

Christian Eriksen er på rygtebasis på vej til OB, og der er en stor chance for, at det sker, hvis man skal tro oddssætter Jan Trier fra Danske Spil, og onsdag var den danske midtbanestjerne så i Odense.

Anledningen var særdeles lykkelig, for den 33-årige danske landsholdsspiller blev nemlig gift på Odense Rådhus.

Sådan skriver Mig og Odense.

Midt i folkemængden trådte fodboldstjernen Christian Eriksen og hans smukke hustru, Sabrina Kvist Jensen, lige pludselig ud fra rådhuset i Fyns største by – hånd i hånd og omgivet af familie og fotografer, efter at de to netop havde sagt ja til hinanden.

Parret så ud, som var de lige blevet gift: Sabrina i hvidt jakkesæt og med en brudebuket, Christian i mørkt jakkesæt og hvide sneakers – en helt uforglemmelig scene.

I nærheden af rådhuset befandt skolebørn fra Kolding sig, og de kunne ikke lade være med at stirre og brød da også ud i spontan klappen, da de genkendte superstjernen og hans kone.

Christian sendte dem et taknemmeligt nik, og lige i det øjeblik, skriver mediet, lettede duerne fra Flakhaven, som er den centrale plads lige ved rådhuset, og det var som et helt perfekt eventyr i H.C. Andersens egen hjemby.

Et smukt øjeblik, og så lever Christian Eriksen nok med, at han går glip af Manchester Uniteds træningskampe i Fjernøsten, der spilles i disse dage.

På PLBOLD.DK har vi også givet vores bud på, hvor Christian Eriksen skifter hen, hvis det ikke bliver OB.

Seneste nyt

Annonce
Annonce