- Christian Eriksen kommer til at dominere
Den danske midtbanespiller Christian Eriksen er blevet præsenteret i den tyske klub Wolfsburg efter en periode uden en klub.
Han forlod Manchester United ved udgangen af juni måned, da kontrakten med den engelske storklub udløb.
Sidenhen har han været på jagt efter at finde en ny klub, og det måtte han vente næsten to en halv måned på.
Det kostede ham en udtagelse til det danske landshold for nylig, men nu kan han måske nå at komme i form og blive udtaget af Brian Riemer til kampene i oktober.
For ifølge TV 2-ekspert Mads Junker kommer den danske midtbanespiller nemlig til at få en stor rolle i Bundesliga-klubben.
– En stor rolle. Det er jeg ikke i tvivl om. Han kommer til at spille, og han kommer til at spille rigtig mange minutter på den centrale midtbane. De er ikke voldsomt stærkt besat, Wolfsburg, og både klubben og hans holdkammerater ved godt, at der kommer en mand ind med det formentligt største cv, der er i klubben.
– Det er en leder, der kommer ind, så skal han lige finde sine fødder de første par uger, men det kommer til at være en spiller, der dominerer det her Wolfsburg-hold, siger Mads Junker til TV 2.
Eksperten mener også helt generelt, at det er et rigtig godt skifte for Christian Eriksen.
Danmark spiller sine næste landskampe den 9. og 12. oktober, hvor Belarus og Grækenland er modstanderne.
Samtidig lurer Manchester United på den første januartransfer nu.


















