Christian Eriksen kan komme til OB
Den danske midtbanespiller Christian Eriksen kan komme tilbage til OB og Superligaen – men det skal ikke være lige nu.
Sådan lyder meldingen fra den tidligere landsholdsspiller Nicklas Bendtner i podcasten Stolpe Ind.
Han mener, at Christian Eriksen skal tage et par år i udlandet, inden han kan vende retur til dansk fodbold og spille på midtbanen hos OB sammen med Rasmus Falk.
– Jeg ville hellere se Christian ryge ud et par år og så tage hjem og være i OB og måske slutte af sammen med ‘Falken’ stille og roligt. Det kunne jeg godt se for mig, lyder det fra Nicklas Bendtner.
Samtidig tror den tidligere angriber heller ikke på, at Christian Eriksen gør, som han selv gjorde for nogle år siden, da han skiftede til FC København.
Nicklas Bendtner tror nemlig ikke på, at et tilbud fra det danske mesterhold vil være det mest attraktive for midtbanespilleren på nuværende tidspunkt.
Ikke engang hvis det lykkes at kvalificere sig til ligafasen i Champions League i aften med en sejr mod FC Basel, bør det være et skifte, som midtbanespilleren vil finde som det bedste lige nu ifølge Bendtner.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















