Christian Eriksen hylder Spurs-boss
Mauricio Pochettino skabte flotte resultater, da han stod i spidsen for Southampton. Det betød, at Tottenham i 2014 valgte at hente ham til White Hart Lane. Her har den argentinske manager udviklet sig til at være blandt verdens bedste yngre managers.
Mauricio Pochettino er blandt andet kendt for sine hårde arbejdsmetoder, hvor han forlanger meget af sine spillere fysisk. Træningsmetoderne har dog haft en positiv virkning på Spurs-spillerne som, trods deres unge alder, spiller med i toppen af Premier League.
Danske Christian Eriksen nyder da også at spille under den tidligere Southampton-manager:
– Han er god mand. Hvis du har noget, du gerne vil sige, så kan du altid komme til ham. Selvfølgelig siger han tingene ligeud, hvis han ikke er tilfreds, men som spiller har man lyst til at spille for ham, siger den danske kreatør.
Tottenham indledte 2017 med en 4-1 sejr over Watford og den 4. januar tager The Lillywhites imod topholdet Chelsea.