Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen høster på ny store roser trods United-nederlag

09.09.2022 Kl. 13:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United tabte torsdag aften med 0-1 til Real Sociedad i Europa League.

Det var klubbens første nederlag i fem kampe, men på trods af det og en generelt halvsløj præstation fra De Røde Djævle, så kan Christian Eriksen sagtens være sin egen indsats bekendt, mener flere engelske medier.

I det hele taget er der konsensus om, at danskeren har fået en glimrende start på tilværelsen på Old Trafford.

Danskeren fik kun en halvleg, og her stod der fortsat 0-0 i opgøret.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

De engelske medier har for vane at bedømme Uniteds kampe, og her giver Manchester Evening News eksempelvis karaktereren 8 ud af 10 til Christian Eriksen.

– Med længder Uniteds bedste spiller i første halvleg. Skabte de eneste mindeværdige åbninger for holdet. Blev taget ud i pausen.Fanmediet UtdDistrict giver Eriksen karakteren 7,5 ud af 10 og skriver således:

– En kvalitetsbevidst præstation af danskeren. Han var god i pasningsspillet og spillede Elanga igennem i dybden på venstre kant med en perfekt timet bold. Blev skiftet ud i pausen, efter at have spillet 90 minutter mod Arsenal i weekenden.

Lokalmediet ManchesterWorld roser også danskerens indsats, som de vurderer til 7 ud af 10.

– Uniteds bedste spiller i første halvleg, og han forsøgte at lægge den ind til Ronaldo, når det var muligt. Danskeren eksekverede også nogle akkurate, lange afleveringer.

 
Annonce