Christian Eriksen fejrer jubilæum mod Kasakhstan
Det er Christian Eriksens landskamp nummer 125 for Danmark.
Derfor har den centrale midtbanespiller selvsagt været med på landsholdet i en del år.
Han fik sin debut tilbage i marts 2010, hvor Danmark mødte Østrig i en venskabskamp.
For to år siden troede de fleste nok, at det var slut, da Eriksen i EM-kampen mod Finland kollapsede på banen, men han har siden da rejst sig flot.
Først gik turen til Brentford, inden han i sommeren 2022 skrev under på en aftale med selveste Manchester United.
Også Pierre-Emile Højbjerg har noget at fejre, da han rammer et rundt tal.
Den danske Tottenham-midtbanedynamo er nu oppe på 70 landskampe i de danske farver.
Selvom han er fast starter på det danske landshold, har han endnu til gode at starte inde for Tottenham i Premier League. Han startede dog inde i Carabao Cup-opgøret mod Fulham 29. august, hvor Spurs røg ud på straffespark.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Medie: Ten Hag er klar til at træffe brutal beslutning
2. Alt skal flaske sig: Sådan kvalificerer Danmark sig til EM på tirsdag
3. Liverpool-stjerne med kækt modsvar til Maddison