Christian Eriksen får særlig rolle i Wolfsburg
Christian Eriksen har skrevet en toårig kontrakt hos Wolfsburg, hvor han ikke kun skal bidrage inden for kridtstregerne.
Uden for banen venter der nemlig også en rolle for den rutinerede dansker i den tyske Bundesliga-klub.
Det fortæller Wolfsburg-træner Paul Simonis i et interview med TV 2 Sport.
– Vi havde et godt møde sammen om hans rolle på og uden for banen. Vi har mange unge spillere, som han kan hjælpe. Eriksen har meget erfaring, så han kan hjælpe de unge spillere. Det talte vi med ham om, og han kunne godt lide den rolle.
– Han har gjort det rigtig godt indtil videre, og jeg er glad for, at han er på holdet. Det er mere end bare en spiller – han er også en mentor. Det er godt i en gruppe med så mange unge spillere, siger Simonis, der kom til klubben i sommer, siger cheftræneren.
I sidste weekend kunne Christian Eriksen havde fået sin debut for Wolfsburg, men han blev ikke skiftet ind.
Søndag aften får han en ny mulighed for at få de første minutter på banen for sin nye klub, når Dortmund venter på udebane.


















