Christian Eriksen afviser dansk klub
Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen står fortsat uden en klub, og situationen begynder at spidse til.
Lige om lidt skal landstræner Brian Riemer nemlig udtage sit landshold, og her er det uvist, hvorvidt Christian Eriksen kan blive udtaget, hvis han ikke har en klub at spille for.
I forhold til den danske midtbanespillers fremtid er der på nuværende tidspunkt meget stille.
Faktisk har der ikke været noget fremme om en potentiel klub siden Burnley tidligere på måneden angiveligt viste interesse.
Foruden Burnley har også Wrexham vist konkret interesse i at få fingrene i den rutinerede og transferfrie dansker.
Ingen af de to britiske klubber er formentlig helt og aldeles udelukkede for Christian Eriksen på nuværende tidspunkt.
Til gengæld kan de danske Superliga-fans godt glemme alt om at se ham spille på de danske stadioner i denne sæson.
Han har således afvist, at han vil hjem til Danmark og spille i Superligaen på nuværende tidspunkt. Det skriver Bold også nu.
Det betyder også, at han ikke i denne omgang kommer hjem til OB, hvor han har en fortid som ungdomsspiller.
OB-fans har drømt om at se ham i den stribede trøje, men det skal de ikke sætte næsen op efter.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















