Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christensen får stor kritik: Han har ingen fodboldhjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.07.2020 Kl. 10:49
Steve Nicol mener ikke, at Andreas Christensen eller forsvarsmakkeren Antonio Rüdiger har megen fodboldintelligens.

Det er klart, luppen bliver rettet mod forsvaret, når Chelsea indkasserer tre mål som i onsdagens nederlag til West Ham.

Derfor må Andreas Christensen desværre også stå på mål for kritik, da den tidligere Liverpool-forsvarer Steve Nicol føler, at både danskeren og hans tyske forsvarsmakker, Antonio Rüdiger, mangler hjernen til at begå sig på fodboldens allerhøjeste plan.

Christensen såvel som Rüdiger havde store problemer med West Hams bomstærke angriber Michail Antonio, men Nicol føler også, at begge Chelsea-forsvarere greb situationen helt forkert an.

– Michail Antonio er en stor kleppert, der fylder meget fysisk, men hans teknik og førsteberøringer følger ikke trop med kroppen. Mod fyre som ham skal man bruge sin fodboldhjerne, og vi så i dag, at hverken Rüdiger eller Christensen har sådan en, lyder kritikken fra Nicol.

– De gjorde alt, hvad de kunne for at gøre det nemt for ham. De gav ham plads, de kom ikke tæt nok på, når de skulle, og når de burde være bakket, valgte de at skubbe frem på ham.

 

Annonce