Chokvending: Nu vil Liverpool-stjerne blive
Liverpool råder over midtbanespilleren Harvey Elliott, der kan være på vej væk fra Anfield denne sommer.
Den 22-årige englænder var ellers en vigtig spiller for The Three Lions, der vandt U21-EM, hvor Elliott samtidigt blev kåret til turneringens bedste spiller.
Den 22-årige offensivspillers fremtid er usikker grundet den øgede konkurrence på midtbanen og klubbens mange nye signings. Herunder rekordindkøbet Florian Wirtz fra Leverkusen.
I seneste sæson var spilletiden ekstremt begrænset for teknikeren, der sammen med sin far har været livslang Liverpool-fan.
Flere Premier League-klubber viser stor interesse for Elliott, heriblandt Chelsea, Brighton, Fulham og senest West Ham. Liverpool forlanger angiveligt 348 millioner kroner for ham. Det har CaughtOffside tidligere berettet.
Nu er der nyt om situationen i Merseyside-klubben igen.
Ifølge det troværdige medie The Athletic vil Harvey Elliott fortsat gerne bevise sit værd hos The Reds, som heller ikke aktivt forsøger at sælge den alsidige offensivspiller.
Englænderen har fortsat sin landsholdsdebut til gode, hvilket Elliott er opsat på at kæmpe for.
Det kræver dog behørig spilletid i den kommende sæson, der langt fra er nogen garanti på det efterhånden velpolstrede Liverpool-mandskab.
Nu forlyder det, at Heung-min Son forlader Tottenham og skifter klub.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















