Chokstart for danske målmænd i Premier League - kritikken hagler ned
Det er ikke alting, der kører på skinner for Mads Hermansen og Filip Jørgensen, de to danske Premier League-målmænd fra henholdsvis West Ham og Chelsea. Så langt fra endda.
I de seneste uger har kritikken haglet ned over de to danske målmænd, og det er ikke sikkert, at de får chancen igen.
PLBOLD’s journalist Morten Jørgensen giver herunder et overblik over situationen for de danske målmænd i Premier League:
– Det er ikke de bedste tider for de danske målmænd i Premier League lige nu.
– Mads Hermansen skiftede til West Ham i sommerens transfervindue fra Leicester med forhåbninger om at være førstevalg og kunne erobre tjansen som førstevalg på det danske landshold, men Mads Hermansen har ikke fået nogen god start. Han har lukket masser af mål ind og også fået masser af kritik i de engelske medier.
– I den seneste kamp besluttede Graham Potter sig for at sætte Mads Hermansen af og i stedet spille med Alphonse Areola.
– I Chelsea render Filip Jørgensen rundt. Han fik lige pludselig chancen for at spille i Premier League, da Robert Sanchez fik rødt kort mod Manchester United få minutter inde i kampen.
– Filip Jørgensen overbeviste ikke i den kamp, men fik jo så selvfølgelig også chancen i den efterfølgende Carabao Cup-kamp, hvor Robert Sanchez havde karantæne.
– Og igen; Filip Jørgensen imponerede ikke og har dermed fået ret meget kritik for sin præstation i den her kamp.
– Så ikke nogen god uge eller god start på sæsonen for to af de danske målmænd, som vi holder øje med i Premier League.
Du kan se hele Morten Jørgensens analyse i videoen øverst i artiklen.
Andetsteds lader det til, at en stor aftale er glippet for Thomas Frank og Tottenham. Læs mere her.


















