Chokskifte: United-flop på vej til uventet destination
André Onana leverede en sløj præstation mod League Two-mandskabet Grimsby Town i Carabao Cuppens anden runde, og det var dråben, der fik det berømte bæger til at flyde over for Rúben Amorim og kompagni hos Manchester United.
Camerouneren har sagt ja til et skifte til den tyrkiske Trabzonspor, hvor han vil være udlejet for den resterende del af sæsonen, efter at De Røde Djævle hentede Senne Lammens på transfervinduets sidste åbningsdag.
Onana blev forud for sæsonen lovet pladsen som fast starter i målet, skriver The i Paper, og derfor han afviste han blandt andet flere lukrative tilbud fra Saudi-Arabien.
Men katastrofen i Carabao Cuppen fik klubben på andre tanker, og så blev det alligevel besluttet, at det var bedst, at camerouneren spillede et andet sted.
– André Onana, der er på vej til Trabzonspor, menes at have afvist tilbud fra andre klubber, efter at han havde fået at vide, at han var Manchester Uniteds førstekeeper inden sæsonen gik i gang.
– Onana havde tilbud fra andre klubber og afviste faktisk et skifte til AS Monaco, da han havde indtryk af, at han var først i Rúben Amorims tanker.
– Men fejl fra både Onana og Altay Bayindir på dette tidlige stadie i sæsonen førte til en genovervejelse blandt ledende skikkelser i klubben, og med købet af Senne Lammens i Royal Antwerpen blev Onanas afsked hastet igennem, skriver mediet.
Dermed havner André Onana noget uventet i Tyrkiet, selvom han i begyndelsen af transfervinduet havde langt bedre kort på hånden.
Også et andet United-flop kan være på vej mod et vildt skifte. Læs mere her.


















