Chokskifte: Trent Alexander-Arnold tæt på retur til England
Trent Alexander-Arnold har ikke fundet melodien i Real Madrid.
Englænderen, der i sommer forlod barndomsklubben Liverpool for under 100 millioner kroner, har været ramt af flere skader, der har hæmmet udviklingen i den spanske kongeklub.
Derfor har scouseren langt fra ramt et stabilt niveau hos Xabi Alonso og kompagni.
I krogene bliver der nu snakket om en sensationel tilbagevenden til Premier League for den 27-årige spiller, der kæmper om en plads på Thomas Tuchels engelske landshold til VM-slutrunden i sommer.
I skrivende stund er der flere profiler, der står foran Alexander-Arnold hos The Three Lions, herunder Reece James, Ben White og potentielt Kieran Trippier.
Nyt kapitel i vente for Trent Alexander-Arnold?
Ifølge Anfield Watch er det langt fra utænkeligt, at den Liverpool-uddannede spiller vender retur til England, hvis han ikke snart finder sine fødder i den spanske hovedstad.
Meldingerne går på, at der med overvejende sandsynlighed vil være interesse for den pasningsstærke højreback fra flere engelske klubber.
Mediet understreger dog, at eksempelvis Manchester United kan skyde en hvid pind efter Trent Alexander-Arnold, hvis en sådan transfer skulle komme på tale. Det handler i bund og grund om historikken med Liverpool – og risikoen for at ødelægge sit forhold til moderklubben yderligere.
Denne tirsdag skal en tidligere Premier League-stjerne i retten. Ifølge flere engelske medier kan han risikere at ende i fængsel i op til fem år. Læs mere lige her.
Cristiano Ronaldo smider nytårsbombe: Klar til at spille sammen med Lionel Messi.


















