Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokskifte: Real Madrid vil handle med Manchester United

Af Emil Plovgaard
02.05.2025 Kl. 16:58

Det ventes at blive et travlt transfervindue for Manchester United denne sommer.

Det samme synes at være tilfældet for Real Madrid.

Manchester Uniteds cheftræner, Rúben Amorim, ønsker at rekruttere nye spillere, så han kan sætte sit eget præg på sit mandskab, efter at han ankom midtvejs i sæsonen.

Samtidig har Los Blancos udpeget adskillige forstærkninger, såsom Trent Alexander-Arnold, der efter planen skifter fra Liverpool på en fri transfer.

Dermed er højre back dækket ind, men klubben vil også hente en ny venstre back. Og her er Alvaro Carreras højt på ønskelisten.

Carreras har imponeret for Benfica i Portugals bedste række, og han har optrådt 46 gange på tværs af samtlige turneringer i denne sæson.

Men hvorfor er Manchester United en del af ligningen?

Real Madrid ønsker ikke at forhandle med Benfica, der har sat et prisskilt på 446 millioner kroner.

I stedet har man bedt Manchester United om at gøre klubben en tjeneste, som begge parter kan få økonomisk vinding ud af, skriver den store spanske sportsavis AS.

I stedet vil man bede Manchester United om at gøre brug af den tilbagekøbsklausul, der eksisterer i Carreras’ kontrakt. Efter i første omgang at have solgt backen til Benfica for 44 millioner kroner, kan De Røde Djævle hente ham tilbage for 131 millioner kroner.

Herefter kan Real Madrid diske op med et beløb på 262 millioner kroner, og det beskrives som en win-win-situation for begge klubber.

Real Madrid får sin ønskede mand til en lavere sum, samtidig med, at Manchester United får tilført tiltrængte midler til den slunkne klubkasse.

Andetsteds forlyder det, at Erik ten Hag lander et nyt job.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce