Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokskifte på vej? Real Madrid lurer på Liverpool-stjerne

Af Emil Plovgaard
22.03.2024 Kl. 10:49

Real Madrid holder øje med Trent Alexander-Arnolds situation hos Liverpool.

Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano. Det spanske medie Relevo var først ude med historien.

Alexander-Arnolds nuværende aftale med The Reds udløber i sommeren 2025, og der er foreløbigt ingen forhandlinger i gang om en forlængelse.

Liverpool har ikke indikeret nogen lyst til at sælge spilleren på nuværende tidspunkt, lyder det videre fra Romano.

LÆS OGSÅ:

Adios: Liverpool vinker farvel til tre spillere

“Jeg vil væk”: Liverpool-emne åbner for transfer

Næste fyring i Premier League: Han er favorit

Indtil videre er spillerens synspunkt ikke blevet belyst, skriver Romano.

Real Madrid har allerede været aktive frem mod den kommende sæson, hvor man angiveligt allerede har aftaler på plads med Kylian Mbappé fra Paris Saint-Germain og Alphonso Davies fra Bayern München.

Adskillige klubber skulle vise interesse for Alexander-Arnold, men Real Madrid er automatisk favoritter, når de melder sig på banen, skriver Relevo.

Den spanske hovedstadsklub venter gerne et år med at tilknytte backen, lyder det videre.

Der har endnu ikke været nogen kontakt mellem Real Madrid og Liverpool eller Real Madrid og spilleren.

I øjeblikket foretrækker Real Madrid at spille med Dani Carvajal på højre back, men Carlo Ancelottis mandskab er begyndt at kigge sig om efter alternativer til den snart 33-årige spiller.

Alexander-Arnold er et produkt af Liverpools eget ungdomsakademi. Han fik sin debut på klubbens førstehold i 2016, og siden da har han spillet 219 kampe i Premier League.

Det er desuden blevet til 23 A-landskampe for England.

Annonce