Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokskifte: Jack Grealish tæt på City-exit

Af Morten Jørgensen
07.08.2025 Kl. 10:25

Manchester City er på vej til at sige farvel til Jack Grealish i løbet af dette transfervindue, hvor der nu er åbnet forhandlinger. 

Det er The Athletic, som kan rapportere, at Premier League-klubben Everton har taget kontakt til Manchester City. 

Klubben fra Merseyside har efter sigende forhørt sig om muligheden for at leje den engelske kantspiller i den kommende sæson. 

Meldingen går samtidig på, at det er en kompliceret handel at få i hus, og det er langt fra sikkert, at det kommer til at ske. 

Ikke desto mindre er forhandlingerne i gang, og Manchester City er meget interesseret i at lade den engelske landsholdsspiller gå. 

I den forgangne sæson spillede han således blot syv kampe fra start i Premier League, og Pep Guardiola tog ham heller ikke med til VM for klubhold henover sommeren. 

Han er fortsat klubben dyreste indkøb nogensinde. For fire år siden blev han købt i Aston Villa for mere end 900 millioner kroner, og han har stadig to år tilbage af sin kontrakt. 

Derfor vil det også være overraskende, hvis Jack Grealish på nuværende tidspunkt af sin karriere skal til at tørne ud for David Moyes’ Everton-mandskab. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce